August 7th, 2008 | Posted in Fremtidens web, Søgemaskineoptimering, domæner, google, søgeord | 1 Comment

Det første støv har nu lagt sig efter, at ICANN (The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) i juni-måned besluttede at åbne op for top-level domæner, så det i fremtiden bliver muligt at købe alt fra .arla til .sludder.

Det betyder også, at mange kvalificerede eksperter nu har haft tid til at tænke sig om, og har givet deres bud på, hvad de nye top-level domæner kommer til at betyde for os alle sammen. Bliver det ren kaos at finde rundt på nettet? Bliver det nemmere for firmaer at brande sig, og skal lykkejægere allerede nu gøre klar til opkøb?

Hidtil har ICAAN været fokuseret på at gøre det nemt for internetbrugere at finde rundt på nettet, samtidig med, at det skulle være nemt for leverandørerne at blive fundet. Med frigivelsen af top-level navne frygter mange mere kaos, men til gengæld pointerer ICAAN, at nettet samtidig bliver mere fleksibelt til glæde for f.eks. det arabiske og cyrilliske skriftsprog.

Der er da heller ingen tvivl om, at kreativiteten har haft vanskelige vilkår med det begrænsede antal af top-level domæner, og at mange har haft lyst til at bryde ud. Det sås ikke mindst, da det lille ørige Tuvalu i år 2000 solgte rettighederne til deres top-level domæne .tv til firmaet dotTV, ejet af VeriSign. Firmaet har siden solgt .tv-domæner som blikfang for domæner med relation til fjernsyns- og film-industrien.

Den type opkøb bliver der selvsagt mange flere af, når det til næste år bliver muligt at anskaffe sig de nye navne. Kun fantasien sætter grænser, men man kan nemt forestille sig, at navne såsom .hotels, .computer, .cars kan blive særdeles interessante for hotelejere, computerefabrikanter eller bilproducenter. Endnu mere oplagt bliver det, hvis man forestiller sig mærkevarer som top-level navne. Her er det oplagt med software.microsoft, ost.arla eller shoes.nike.

Skal man i fremtiden læse om sin ost på ost.arla eller bare arla.dk? Forvirringen på nettet kan blive stor med din nye regler for top-level domæner

Bliver navnene udbredt, kan man dog risikere kaotiske forhold. Skal kunderne indtaste shoes.nike eller nike.com for at finde frem til Nikes hovedside, og hvilken rolle spiller nike.dk eller shoes.dk pludselig i den forbindelse?

Ifølge ICANN kommer det til at koste mindst 100.000 dollars at anskaffe sig et af de nye top-level domæner. Man skal kunne fremlægge en forretningsplan og også bevise, at man er i stand til at drive det på forsvarlig vis. De mange krav vil naturligvis lægge en dæmper på efterspørgslen, men der er ingen tvivl om, at lykkejægere allerede nu er klar til at kaste sig over top-level domæner såsom .hotels eller .cars. Ikke mindst fordi det bliver tilladt frit at sælge videre under top-level navnet, så man dermed kan lade alverdens store og små hoteller købe sig ind under for eksempel .hotels osv.

Mindre kaotisk bliver det naturligvis med varemærker såsom .arla, hvor mejeriproducenten sandsynligvis vil have en naturlig interesse i at holde navnet for sig selv. Her kan man dog også frygte kaos, hvis man begynder at kombinere, så der opstår ord som for eksempel danske.bank etc., hvor varemærket kan bliver misforstået og misbrugt. Det kan også ske ved simple tastefejl, hvor man måske risikere at ryge ind på apple.con i stedet for apple.com.

Udviklingen kan samtidig blive en udfordring for søgemaskinerne, der jo gør en dyd ud af at bringe de ønskede hjemmesider frem til brugerne. De nye navne vil bringe millioner af nye adresser på banen, ligesom man kan forestille sig, at mange firmaer vil vælge at bringe næsten det samme indhold på flere forskellige domæner.

Hidtil har Google delvist identificeret landespecifikke hjemmesider ud fra top-level domæner såsom .dk, .se og .de, men det kan nemt kommer under angreb, hvis andre typer navne bliver udbredt. I dag tyder meget på, at Google lægger særlig vægt på visse typer top-level domæner som f.eks. .gov, fordi dette domæne alene bruges af amerikanske regeringsorganer og derfor naturligt borger for en vis officiel kvalitet. Omvendt mener mange, at .info tillægges ganske lille betydning af Google, fordi dette top-level domæne ofte misbruges af spammere. Fremtiden vil også gøre denne inddeling meget mere broget.

Det lille ørige Tuvalu har hidtil tjent godt på at sælge deres top-level domæne .tv. Det bliver nu sværere for dem.

Spørgsmålet er dog, hvor vildt det vil blive. Top-level domæner såsom .museum og .travel har længe været i brug, og det samme har - som nævnt - også .tv. Alligevel er det meget begrænset, hvor ofte man støder på de typer endelser. Flere analytikere peger således på, at der skal ekstremt meget reklame til, før forbrugerne naturligt begynder at bruge nye top-level domæner. Det amerikanske firma Gartner, der er ledende indenfor rådgivning om informationsteknologi, er derfor ikke i tvivl om, at .com også i fremtiden vil have ”overvældende dominans”, simpelthen fordi forbrugerne kender endelsen.

Samme toner lyder allerede nu fra de største danske virksomheder, der kun frygter forvirring, hvis de begynder at kaste sig ud i nye endelser. Arla Foods pressechef, Theis Brøgger, har således udtalt til Computerworld, at de ikke umiddelbart omfavner de nye muligheder:

”Det er vigtigt for os, at kunderne har ét sted, hvor de kan finde Arla, og det er arla.dk”.

Helt i tråd med spådommen fra Gartner kan de adspurgte danske virksomheder dog godt forestille sig, at de vil bruge de nye top-level domæner i særlige reklamekampagner, hvor specielle top-level-navne kan have deres berettigelse. Men her er brugen selvsagt begrænset.

Foreløbig synes konklusionen derfor at være, at de nye top-level-navne helt sikkert vil bringe meget nyt med sig, men at man nok ikke skal forvente en revolution på nettet. Top-level navne som .dk og .com vil stadig være i høj kurs (måske endnu højere i fremtiden). Alligevel skal tilfældige lykkejægere nok finde penge på de nye græsgange, og derfor gør verdens allerstørste virksomhed klogt i at reservere de vigtigste ord og begreber inden det for alvor går løs.

April 30th, 2008 | Posted in Fremtidens web, billedsøgning, google | 1 Comment

Under sidste weekends webkonference, www 2008, i Beijing præsenterede to forskere en ny billedsøgnings-funktionalitet, VisualRank, der måske vil blive anvendt af Google i fremtiden.

Googles billedsøgning er en af søgetjenestens store trækplastre. Tryk på Google Image og indtast for eksempel ordet ”car” . Herefter får man en række billeder af biler.

Hidtil har Googles image search mest baseret sig på, hvordan brugerne har opsat billeder på deres hjemmeside. Hvis hjemmesiden handler om biler, og hvis billedteksten, billedfilen og billede-beskrivelsen også indeholder ord relateret til biler, har der været en god chance for, at billedet på et tidspunkt er blevet placeret i Googles image search.

Problemet har hidtil været, at det er relativt nemt at snyde Google image search ved simpelthen at opbygge en tekstbeskrivelse omkring et billeder, der ellers intet har med emnet at gøre. Det skyldes, at Google ikke har kunnet ”se” selve billedet og dermed analysere sig frem til, hvad det i virkeligheden forestiller.

Google har forsøgt at omgå problemet med spillet image labeler, hvor tusindvis af mennesker frivilligt har navngivet billeder i konkurrence med hinanden. Spillet går ud på, at to mennesker automatisk bliver koblet sammen via nettet, og dernæst præsenteres for de samme billeder. Hvis de to personer indtaster det samme navn for billedet, får begge parter point og går videre til næste billede. Spillet er lige så enkelt som det er genialt, for det er nu engang mennesker, der er bedst til at se, hvad et billede i virkeligheden forestiller, og skriver begge personer samme tekst til billedet, er der en god chance for, at billedet rent faktisk forestiller netop det.

En visuel graf mellem 1000 billeder, der menes af forestille Mona Lisa. De to største billeder er de, der har højest VisualRank

Men nu har de to forskere, Yyshi Jing, Georgia Institute of Technology og Shumeet Baluja, Google, måske fundet på en automatisk løsning. Resultaterne er offentliggjort i artiklen PageRank for Product Image Search, og test-resultaterne er lovende. Med funktionaliteten er det lykkedes Yyshi Jing og Shumeet Baluja at skære 83 procent af de urelaterede billeder bort fra Googles nuværende image search. De kalder deres opfindelse for VisualRank, og den går blandt andet ud på, at søgemaskinen sammenligner billeder der i forvejen knyttes sammen af link, tags og beskrivelser. Ved hjælp af en avanceret teknologi sammenligner søgemaskinen selve indholdet på disse billeder ved at finde ligheder i form, farve og fixpunkter. På den baggrund er det muligt i højere grad at afgøre om billederne er helt ens, minder om hinanden eller er helt anderledes end de øvrige.

Funktionen er testet på grupper af 2000 billeder og har altså foreløbigt været lovende, men endnu er det uvist om Google i fremtiden vil bruge den nye teknologi.

Idéen er under alle omstændigheder ikke helt nyt. Der forskes allerede intenst i billedgenkendelse af ansigter, og flere steder kan man allerede nu finde søgemaskiner, der er baseret på billedsammenligning, det gælder for eksempel hos like.com