September 28th, 2009 | Posted in Søgemaskineoptimering | 1 Comment

På grund af travlhed opdateres Webklummen ikke i øjeblikket. Jeg håber at få tid nok til en dag at vende tilbage.

February 24th, 2009 | Posted in google, søgemaskiner | 1 Comment

De fleste af os bruger Google til søgning på nettet, og med god grund. Men der findes faktisk en række udmærkede alternativer, der risikerer at blive glemt i skyggen af den store mastodont. I dette indlæg vil jeg derfor kigge på alternativer, hvis man ønsker at supplere Googles resultater.

I USA er Google.com mest brugt efterfulgt af Yahoo.com, MSN/Live.com. De fire store indekserer alle hovedsageligt deres resultater automatisk, og de sidder på omkring 99 procent af markedet for søgning. På verdensplan findes dog også andre enorme spillere, ikke mindst kinesiske Baidu, der har godt fat i det store land.

Under disse spillere findes en underskov af mere eller mindre vellykkede søgemaskiner. Nogle af dem fungerer udemærket, men når man søger fra Danmark efter danske resultater, må de fleste små søgemaskiner simpelthen opgive, og de præsenterer ofte helt irrelevante søgeresultater i forhold til søgeordet.

Prøv for eksempel at indtast ordet ”Danmark” i en af de mest omtalte alternative søgemaskiner netop nu - Cuil.com. Det ender i en side om Argentinsk tango i Danmark, en side om Peugeot i Danmark og et par andre irrelevante sider. Ingen af dem er særligt relevante i forhold til en bred søgning om landet.

Alligevel kan det være lærerigt at gå på opdagelse i de mindre søgemaskiner. Her er en liste over de mest interessante:

Cuil.com : Søgemaskinen er lanceret i 2008 af tidligere ansatte fra Google. Cuil hævdes at have verdens største indeks over sider. Ifølge stifterne baserer Cuil først og fremmest sit indeks på en grundig analyse af teksten på alverdens websider. Efter min mening er resultaterne dog langt fra imponerende.

Katoo.com : Dette er en såkaldt metasøgemaskine, der trækker resultater fra andre søgemaskiner og præsenterer dem i sin egen form. I Katoos tilfælde viser den resultaterne i et farveskema, der også viser hjemmesidernes indbyrdes forhold til hinanden. Katoo er sjov at lege med, men den er langsom og resultaterne er ofte ikke relevante.

Dogpile.com : Denne søgemaskine blev grundlangt i 1996. Det er en metasøgemaskine, der trækker resultater fra de store søgemaskiner og præsenterer dem på sin egen måde, men i modsætning til de fleste andre metasøgemaskiner henter Dogpile.com også de sponsorerede resultater. Det giver efter min mening en rodebunke af betalte og naturlige resultater i index.

Gigablast.com : Ligesom de helt store spillere har Gigablast sit eget index samt en række interessante funktioner såsom dag-til-dag-søgning. Gigablast spytter resultaterne ud meget hurtigt, men de er ikke altid lige relevante. Søger man for eksempel på den danske avis Berlingske Tidende, får man alt andet end Berlingske op i resultatlisten. Den slags er ingen kunst for Google eller Yahoo.

Hakia.com : Grundlagt i 2004, og en af de søgemaskiner, der er baseret på såkaldt semantisk indeksering. Hakia forsøger dermed at forstå ”meningen” bag din søgning, og på den måde give dig det bedste resultat. Hakia er stadig i beta-stadiet, men semantisk indeksering kan meget vel blive fremtiden for avancerede søgemaskiner.

October 7th, 2008 | Posted in Søgemaskineoptimering, blog, dofollow, google | 4 Comments

Jeg har nu tilføjet wordpress’ dofollow plugin til denne blog. Du bør overveje at gøre det samme.

Her er baggrunden:

En af de mest grundlæggende søgemaskineoptimerings-teknikker er en sund linkstruktur. Jo flere links, der peger mod din side, desto større er chanchen - groft sagt - for at få succes i søgemaskinernes index.

Der er dog meget stor forskel på links. Et sundt søgemaskine-link er relateret, relevant og naturligt placeret i teksten i forhold til den side, linket peger imod. Man skal dog også være opmærksom på, om linket er et direkte html-link. (ingen redirects eller f.eks. javascript-kode), og endelig skal man sikre sig, at linket ikke har en såkaldt nofollow-attribut knyttet til sig. Det betyder nemlig, at Google ikke videreføre “styrke” eller såkaldt PageRank fra den ene side til den næste.

Om dette er tilfældet, kan man se ved at åbne sidens kildekode og kigge efter scriptet omkring et link. Hvis man ser denne kode rel=”nofollow” er der tale om et nofollow-link, hvorfra der ikke overføres PageRank.

Når man installerer en wordpress-blog er udgangspunktet, at der tilføjes nofollow-koden til alle kommentarer i bloggen. Dette sker for at modvirke, at nettets tusindvis af blogs spammes med folk, der alene kommenterer på bloggen for at få PageRank til deres sider.

Det er imidlertid relevant at fjerne dette nofollow-tag, hvis man ønsker at folk skal have “noget ud af” at kommentere på ens blog. Hvis en blogger mener, at en kommentar er relevant nok til at blive offentliggjort på bloggen, så virker det også fornuftigt at “præmiere” kommentaren med lidt PageRank.

Det er baggrunden for, at jeg nu har installeret wordpress dofollow-plugin på denne blog.

Hvis du har en blog, bør du overveje at gøre det samme. At fjerne nofollow-koden på bloggen kan betyde, at du får flere kommentarer. Og mange af dem kan vise sig at være relevante og gøre din blog endnu bedre.

August 7th, 2008 | Posted in Fremtidens web, Søgemaskineoptimering, domæner, google, søgeord | 1 Comment

Det første støv har nu lagt sig efter, at ICANN (The Internet Corporation for Assigned Names and Numbers) i juni-måned besluttede at åbne op for top-level domæner, så det i fremtiden bliver muligt at købe alt fra .arla til .sludder.

Det betyder også, at mange kvalificerede eksperter nu har haft tid til at tænke sig om, og har givet deres bud på, hvad de nye top-level domæner kommer til at betyde for os alle sammen. Bliver det ren kaos at finde rundt på nettet? Bliver det nemmere for firmaer at brande sig, og skal lykkejægere allerede nu gøre klar til opkøb?

Hidtil har ICAAN været fokuseret på at gøre det nemt for internetbrugere at finde rundt på nettet, samtidig med, at det skulle være nemt for leverandørerne at blive fundet. Med frigivelsen af top-level navne frygter mange mere kaos, men til gengæld pointerer ICAAN, at nettet samtidig bliver mere fleksibelt til glæde for f.eks. det arabiske og cyrilliske skriftsprog.

Der er da heller ingen tvivl om, at kreativiteten har haft vanskelige vilkår med det begrænsede antal af top-level domæner, og at mange har haft lyst til at bryde ud. Det sås ikke mindst, da det lille ørige Tuvalu i år 2000 solgte rettighederne til deres top-level domæne .tv til firmaet dotTV, ejet af VeriSign. Firmaet har siden solgt .tv-domæner som blikfang for domæner med relation til fjernsyns- og film-industrien.

Den type opkøb bliver der selvsagt mange flere af, når det til næste år bliver muligt at anskaffe sig de nye navne. Kun fantasien sætter grænser, men man kan nemt forestille sig, at navne såsom .hotels, .computer, .cars kan blive særdeles interessante for hotelejere, computerefabrikanter eller bilproducenter. Endnu mere oplagt bliver det, hvis man forestiller sig mærkevarer som top-level navne. Her er det oplagt med software.microsoft, ost.arla eller shoes.nike.

Skal man i fremtiden læse om sin ost på ost.arla eller bare arla.dk? Forvirringen på nettet kan blive stor med din nye regler for top-level domæner

Bliver navnene udbredt, kan man dog risikere kaotiske forhold. Skal kunderne indtaste shoes.nike eller nike.com for at finde frem til Nikes hovedside, og hvilken rolle spiller nike.dk eller shoes.dk pludselig i den forbindelse?

Ifølge ICANN kommer det til at koste mindst 100.000 dollars at anskaffe sig et af de nye top-level domæner. Man skal kunne fremlægge en forretningsplan og også bevise, at man er i stand til at drive det på forsvarlig vis. De mange krav vil naturligvis lægge en dæmper på efterspørgslen, men der er ingen tvivl om, at lykkejægere allerede nu er klar til at kaste sig over top-level domæner såsom .hotels eller .cars. Ikke mindst fordi det bliver tilladt frit at sælge videre under top-level navnet, så man dermed kan lade alverdens store og små hoteller købe sig ind under for eksempel .hotels osv.

Mindre kaotisk bliver det naturligvis med varemærker såsom .arla, hvor mejeriproducenten sandsynligvis vil have en naturlig interesse i at holde navnet for sig selv. Her kan man dog også frygte kaos, hvis man begynder at kombinere, så der opstår ord som for eksempel danske.bank etc., hvor varemærket kan bliver misforstået og misbrugt. Det kan også ske ved simple tastefejl, hvor man måske risikere at ryge ind på apple.con i stedet for apple.com.

Udviklingen kan samtidig blive en udfordring for søgemaskinerne, der jo gør en dyd ud af at bringe de ønskede hjemmesider frem til brugerne. De nye navne vil bringe millioner af nye adresser på banen, ligesom man kan forestille sig, at mange firmaer vil vælge at bringe næsten det samme indhold på flere forskellige domæner.

Hidtil har Google delvist identificeret landespecifikke hjemmesider ud fra top-level domæner såsom .dk, .se og .de, men det kan nemt kommer under angreb, hvis andre typer navne bliver udbredt. I dag tyder meget på, at Google lægger særlig vægt på visse typer top-level domæner som f.eks. .gov, fordi dette domæne alene bruges af amerikanske regeringsorganer og derfor naturligt borger for en vis officiel kvalitet. Omvendt mener mange, at .info tillægges ganske lille betydning af Google, fordi dette top-level domæne ofte misbruges af spammere. Fremtiden vil også gøre denne inddeling meget mere broget.

Det lille ørige Tuvalu har hidtil tjent godt på at sælge deres top-level domæne .tv. Det bliver nu sværere for dem.

Spørgsmålet er dog, hvor vildt det vil blive. Top-level domæner såsom .museum og .travel har længe været i brug, og det samme har - som nævnt - også .tv. Alligevel er det meget begrænset, hvor ofte man støder på de typer endelser. Flere analytikere peger således på, at der skal ekstremt meget reklame til, før forbrugerne naturligt begynder at bruge nye top-level domæner. Det amerikanske firma Gartner, der er ledende indenfor rådgivning om informationsteknologi, er derfor ikke i tvivl om, at .com også i fremtiden vil have ”overvældende dominans”, simpelthen fordi forbrugerne kender endelsen.

Samme toner lyder allerede nu fra de største danske virksomheder, der kun frygter forvirring, hvis de begynder at kaste sig ud i nye endelser. Arla Foods pressechef, Theis Brøgger, har således udtalt til Computerworld, at de ikke umiddelbart omfavner de nye muligheder:

”Det er vigtigt for os, at kunderne har ét sted, hvor de kan finde Arla, og det er arla.dk”.

Helt i tråd med spådommen fra Gartner kan de adspurgte danske virksomheder dog godt forestille sig, at de vil bruge de nye top-level domæner i særlige reklamekampagner, hvor specielle top-level-navne kan have deres berettigelse. Men her er brugen selvsagt begrænset.

Foreløbig synes konklusionen derfor at være, at de nye top-level-navne helt sikkert vil bringe meget nyt med sig, men at man nok ikke skal forvente en revolution på nettet. Top-level navne som .dk og .com vil stadig være i høj kurs (måske endnu højere i fremtiden). Alligevel skal tilfældige lykkejægere nok finde penge på de nye græsgange, og derfor gør verdens allerstørste virksomhed klogt i at reservere de vigtigste ord og begreber inden det for alvor går løs.

July 2nd, 2008 | Posted in Søgemaskineoptimering, google, microsoft, søgeord | 1 Comment

De fleste, der arbejder seriøst med at markedsføre hjemmesider, kender Google Keywordtool, Google Trends og Overture Keyword tool, når de skal anslå trafikken og vælge nøgleord.

Mindre kendt er nok Microsofts Adcenter labs, der ellers har samlet en række nyttige markedsføringsværktøjer på en enkelt side. Nogle af dem fungerer som et rigtig godt supplement til Googles kendte værktøjer.

Microsofts Adlabs kan give nye idéer til søgeord

Et interessant værktøj er f.eks. Keyword mutation, der fortæller, hvilke ord som internetbrugere har tendens til at stave forkert. Indtast f.eks. ordet ”britney spears” og ud kommer ord som ”britany spears”, ”briteny spears” etc. Den viden kan være nyttig, hvis man prøver at dække et helt ordunivers – incl. stavefejl – via sin hjemmeside.

Et andet brugbart værktøj er Entity Association Graph. Denne funktion undersøger, hvilke ord internetbrugere kombinerer med andre søgeord. Indtast f.eks. igen ordet ” Britney spears”. Denne gang fortæller værktøjet, at navnet kombineres med ord som ”baby”, ”video”, ”pictures” – ord, der igen er nyttige at kende, hvis man vil dække et helt ordunivers inden for bestemte søgeord. Noget lignende kan dog også findes i Googles keyword tool.

Microsofts Adcenter labs indeholder dog også en del værktøjer, der ikke fungerer særligt godt. Det gælder for eksempel Ad Text Writer, der skal hjælpe folk med at skrive annoncetekster til online kampagner, men som efter min mening ikke tilføjer noget som helst, man ikke selv kan regne ud på 30 sekunder.

Alligevel er der grund til at kigge nærmere på Microsofts Adcenter labs, der kan fungere som et udmærket supplement til godt kendte online markedsføringsværktøjer.

May 30th, 2008 | Posted in layout | 2 Comments

Det kan have stor betydning at vide, hvordan besøgende opfatter og navigerer på ens hjemmeside. Eyetracking som beskrevet i mit indlæg ”Brug billeder med omtanke” give mange svar, men eyetracking-udstyr er alt for kostbart for almindelige webmastere. Heldigvis findes der alternativer. Et af dem er crazyegg.com, der kan vise præcis hvor folk klikker på din side, og hvor mange, der klikker det pågældende sted.

Via crazyegg.com, kan man ved hjælp af heatmap se, præcis hvor besøgende klikker på ens side.

Det er nemt og gratis at melde sig til crazyegg.com, og man kan hurtigt få ekstremt interessante resultater, der kan hjælpe med at ommøblere ens hjemmeside, så man får langt flere kliks de rigtige steder.

Prøv selv på crazyegg.com

May 22nd, 2008 | Posted in billeder, layout, salg | 2 Comments

Det hedder sig, at et billede ”siger mere end 1000 ord”, men det er ikke altid gældende på websider. Flere undersøgelser af brugernes adfærd på forskellige hjemmesider viser derimod, at billeder ofte bliver ignoreret, og kan risikere at blokere for læsningen og gøre et evt. salg fra hjemmesiden vanskeligere.
Det betyder langtfra, at man ikke skal bruge billeder på sin hjemmeside, men de skal bruges med omtanke. Det er bedst, når billederne hjælper med at gøre hjemmesiden ”spiselig” og fungerer som mindre pejlemærker ned igennem teksten.

Det amerikanske selskab Enquiro Research er blandt dem, der har studeret internetadfærd ved hjælp af eye-trackingteknologi, og deres resultater er interessante. De viser blandt andet, at brugernes øjne har svært ved at ”komme forbi” et stort billede i søgning efter relevant tekst på en hjemmeside. Det ses på figur 1 og 2.

	Figur 1. Når de besøgende møder et stort billede i toppen af en hjemmeside, risikerer de at ‘hænge fast’ i toppen.

Figur 2. Når det store billede placeret længere nede, kommer de besøgende hurtigere rundt om hele teksten og foksuerer langt mere på ’salgsknappen’.

På figur 1 hænger brugerne ”fast” i overskriften øverst til venstre på grund af en stor grafik. På figur 2 kommer brugerne derimod godt igennem hele siden. Når billedet fjernes fra toppen, finder brugerne sidens tekst op til tre gange hurtigere. Samtidig viser undersøgelsen, at salgsknappen (markeret med rød ring) får hele fem gange mere opmærksomhed på figur 2 i forhold til ved figur 1.
Samtidig er det interessant at se, at grafikken bliver stort set ignoreret af brugerne på både figur 1 og 2.

Samme tendens gør sig gældende på figur 3, hvor brugernes opmærksomhed bevæger sig fra den øverste tekst, forbi billedet til venstre ind i gennem ”kanalen” mellem de to billeder, hvor læsningen kan fortsætte.

Figur 3. Når Læserne bevæger deres opmærksomhed fra teksten og igennem passagen mellem de to billeder.

Enquiro Research råder derfor layout’ere til at tænke på en hjemmeside som et slags vandfald. Vandet (brugernes opmærksomhed) kommer fra området øverst til højre på siden og bevæger sig som en strøm af vand ned over siden. Hver gang strømmen af vand møder modstand – i form af f.eks. store billeder – ledes vandet rundt om stenen og videre ned.

Figur 4. De besøgendes opmærksomhed bevæger sig igennem en hjemmeside på samme måde som strømmende vand. Billeder kan opfattes som store sten, som læserne - ligesom vandet - søger omkring.

Skrækscenariet for brugerne er i denne forbindelse sider, der består af flashpræsentationer – typisk som intro. Undersøgelsen viser, at en sådan side straks får brugerne til at søge rundt om flashen på jagt efter måder at komme videre.

Konklusionen er, at man bør fjerne store billeder fra toppen af sin webside og i øvrigt bruge billeder med omtanke. Vigtig tekst bør ikke lægges inde i et billede eller tæt omkring et billede (i form af for eksempel en billedtekst), fordi en sådan tekst risikerer at blive overset af de besøgende. Salgsknappen bør lægges i naturlig forlængelse af læseretningen uden brudte læselinjer.
Endelig fortæller flere undersøgelser baseret på eye-tracking, at mænd og kvinder scanner hjemmesider forskelligt. Kvinder er meget hurtigere til at scanne og nå forbi billederne, og har samtidig mere tendens til at opfange et budskab på et billede og tilmed trykke, hvis det er relevant.

Som et lille kuriosum ses på figur 5 den store forskel, hvormed kvinder og mænd læser et ellers helt almindeligt billede af en sportsmand. Kvinder ser på ansigtet, imens mænd både fokuserer på ansigtet og kønsorganerne.

Figur 5. Der er forskel på, hvordan mænd og kvinder fokuserer på et billede. Mænd kigger intenst på både ansigtet og kønsorganerne. Kvinderne kigger mest på ansigtet.

Den tendens ses når mænd ser på billeder af både kvinder og mænd, og sågar også når mænd ser på billeder af dyr. Hvorfor!? Årsagen beskæftiger dette blogindlæg sig desværre ikke med denne gang.

April 30th, 2008 | Posted in Fremtidens web, billedsøgning, google | 1 Comment

Under sidste weekends webkonference, www 2008, i Beijing præsenterede to forskere en ny billedsøgnings-funktionalitet, VisualRank, der måske vil blive anvendt af Google i fremtiden.

Googles billedsøgning er en af søgetjenestens store trækplastre. Tryk på Google Image og indtast for eksempel ordet ”car” . Herefter får man en række billeder af biler.

Hidtil har Googles image search mest baseret sig på, hvordan brugerne har opsat billeder på deres hjemmeside. Hvis hjemmesiden handler om biler, og hvis billedteksten, billedfilen og billede-beskrivelsen også indeholder ord relateret til biler, har der været en god chance for, at billedet på et tidspunkt er blevet placeret i Googles image search.

Problemet har hidtil været, at det er relativt nemt at snyde Google image search ved simpelthen at opbygge en tekstbeskrivelse omkring et billeder, der ellers intet har med emnet at gøre. Det skyldes, at Google ikke har kunnet ”se” selve billedet og dermed analysere sig frem til, hvad det i virkeligheden forestiller.

Google har forsøgt at omgå problemet med spillet image labeler, hvor tusindvis af mennesker frivilligt har navngivet billeder i konkurrence med hinanden. Spillet går ud på, at to mennesker automatisk bliver koblet sammen via nettet, og dernæst præsenteres for de samme billeder. Hvis de to personer indtaster det samme navn for billedet, får begge parter point og går videre til næste billede. Spillet er lige så enkelt som det er genialt, for det er nu engang mennesker, der er bedst til at se, hvad et billede i virkeligheden forestiller, og skriver begge personer samme tekst til billedet, er der en god chance for, at billedet rent faktisk forestiller netop det.

En visuel graf mellem 1000 billeder, der menes af forestille Mona Lisa. De to største billeder er de, der har højest VisualRank

Men nu har de to forskere, Yyshi Jing, Georgia Institute of Technology og Shumeet Baluja, Google, måske fundet på en automatisk løsning. Resultaterne er offentliggjort i artiklen PageRank for Product Image Search, og test-resultaterne er lovende. Med funktionaliteten er det lykkedes Yyshi Jing og Shumeet Baluja at skære 83 procent af de urelaterede billeder bort fra Googles nuværende image search. De kalder deres opfindelse for VisualRank, og den går blandt andet ud på, at søgemaskinen sammenligner billeder der i forvejen knyttes sammen af link, tags og beskrivelser. Ved hjælp af en avanceret teknologi sammenligner søgemaskinen selve indholdet på disse billeder ved at finde ligheder i form, farve og fixpunkter. På den baggrund er det muligt i højere grad at afgøre om billederne er helt ens, minder om hinanden eller er helt anderledes end de øvrige.

Funktionen er testet på grupper af 2000 billeder og har altså foreløbigt været lovende, men endnu er det uvist om Google i fremtiden vil bruge den nye teknologi.

Idéen er under alle omstændigheder ikke helt nyt. Der forskes allerede intenst i billedgenkendelse af ansigter, og flere steder kan man allerede nu finde søgemaskiner, der er baseret på billedsammenligning, det gælder for eksempel hos like.com

April 23rd, 2008 | Posted in Søgemaskineoptimering, blog | 1 Comment

Det er vel naturligt at lade første indlæg i denne blog handle om, hvordan man netop starter en blog. Her er derfor 20 hårde tips til, hvordan din blog bliver en succes.

Ordet weblog stammer fra 1997, hvor amerikaneren Jorn Barger brugte ordet på sin webside om kunstig intelligens. Senere delte en anden weblogger, nemlig informationsarkitekten Peter Merholz, ordet weblog i to, så det blev til ”we blog” – eller bare blog som vi kender det i dag. En blog er grundlæggende et udtryk for en hjemmeside, der opdateres jævnligt med korte tekster. Teksterne er oftest udtryk for forfatterens egen mening eller ekspertise. I en blog er det nyeste indlæg altid øverst, og ofte kan brugerne kommentere hvert indlæg.

En succesfuld blog handler både om indhold og form. I det følgende vil jeg først og fremmest beskæftige mig med den tekniske del, der handler om, hvordan du opbygger og søgemaskineoptimerer din blog, så den bliver så synlig som mulig. Til sidst beskæftiger jeg mig også kort med, hvordan du gør indholdet af din blog interessant.

1. Find en god udbyder af blogs. I Danmark findes for eksempel Ekstra Bladets populære blog-univers ebblog.dk eller TV 2’s ditto blog.tv2.dk. Både hos Ekstra Bladet og TV2 indgår din blog i de pågældende mediers univers, og du kan for eksempel opleve, at din blog bliver citeret på forsiden af Ekstra Bladet Online, hvis den er interessant nok. Ønsker du at være mere uafhængig kan du søge mod udenlandske blogudbydere som f.eks. blogger.com, livejournal.com (med dansk brugerflade), wordpress.com eller xanga.com. Jeg vil anbefale wordpress.com, der er en af de største blog-udbydere og i konstant udvikling med nye plugins, der gør blogger-livet lettere for dig.

2. Afgør din frihed. Når du vælger udbyder skal du også overveje, hvor uafhængig dit blogunivers skal være. Hvis du blogger hos Ekstra Bladet vil din blog altid have URL’en www.ebblog.dk/[dinblog]. Hvis du blogger hos wordpress kan din blog hedde [dinblog].wordpress.com, men du kan også gøre dig helt uafhængig og uploade din wordpress blog til din egen hjemmeside, hvor du kan kalde den lige, hvad du har lyst til. Jeg anbefaler stærkt at have din blog liggende på din egen hjemmeside, da du dermed er uafhængig af udbyderens URL.

EBblog er et udemærket sted at blogge, hvis man ønsker at skrive i Ekstra Bladets univers.

3. Brug den rigtige database og scripts. Hvis du vælger at have din blog på din egen URL kræver det mindst en mySql-database og PHP mulighed. Din server-udbyder kan oplyse dig om, hvorvidt du har adgang til de features, men begge dele er meget udbredt.

4. Gør din blog synlig. Når du har valgt blog-design og installeret den, bør du rette den ind, så den bliver søgemaskinevenlig og synlig. I de følgende punkter beskæftiger jeg mig udelukkende med mulighederne i wordpress:

5. Brug optional excerpts. I administrationspanelet i din wordpress-blog bør du slå muligheden ”Optional excerpts” til. Normalt tager wordpress automatisk en del af din tekst og bruger som et kort referat andre steder på bloggen, når du skriver et indlæg. Ved at slå Optional excerpts til afgør du selv, hvad der skal stå i dette lille referat, og dermed undgår du en masse kopieret indhold på din blog. Det er en fordel, fordi søgemaskinerne ikke bryder sig om en masse enslydende tekst.

6. Ændr din linkstruktur. Når du skriver et nyt indlæg i din wordpress-blog spytter den automatisk en ny URL ud på nettet. Denne URL indeholder som udgangspunkt blot en masse tal og fortæller intet om indholdet af dit indlæg – f.eks. http://webklummen.tumultmedia.dk/?p=123. Dette er ikke særlig søgemaskinevenligt, fordi søgemaskinerne dermed har lidt sværere ved at regne ud, hvad dit indlæg handler om. I administrationspanelet bør du derfor vælge setting –> permalinks og her indstille URL’ernes navne. Jeg anbefaler muligheden ”dag og navn” eller ”måned og navn” alt efter, hvor ofte, du skriver. Så kommer dine URL’s f.eks. til at se således ud: http://webklummen.tumultmedia.dk/2008/04/sample-post

Der er knyttet masser af plugins til en WordPress-blog, hvilket gør designet ekstremt fleksibelt

7. Installer relevante plugins. Der findes en lang række plugins, der gør din wordpress-blog mere søgemaskinevenlig. Via dit administrationspanel kan du søge blandt de mange plugins. Jeg anbefaler Google XML Sitemaps-plugin, der tilføjer et sitemap til din blog, så søgemaskinerne bedre kan finde rundt på din side. Jeg anbefaler også blog-guruen Stephan Spencers SEO-title-tag-plugin, der tilføjer titler til dine indlæg, når de spyttes ud på nettet. Titler er ekstremt vigtige, hvis du vil have at dine indlæg skal op i søgemaskinerne. Mange anbefaler også den såkaldte all-in-one-seo-pack-plugin, men den bruger en masse hukommelse, og har flere ligegyldige funktioner, så den bruger jeg ikke selv. Når du roder med disse plugins er det vigtigt, at visse af dine filer er skrivbare. Dette bliver du som regel oplyst om, når du installerer den enkelte plugin, og du kan selv gøre dine filer skrivbare via dit FTP-program.

8. Brug widgets. Wordpress-bloggen har som udangspunkt en række widgets, der nemt kan installeres på din blog via administrationspanelet. Jeg bruger selv tag-cloud, der viser, hvad du mest blogger om, og også dato-funktionen er god at installere. Det gør det både nemmere for brugerne og for søgemaskinerne at finde rundt på din side.

9. Tilføj bookmark-funktion. Mange brugere ønsker at bookmarke et indlæg, hvis de synes, at det er særligt interessant. Dette kan du nemt give dem mulighed for ved at tilføje en række bookmark-knapper, der ved et enkelt tryk markerer dit indlæg i brugernes bookmark-univers. Jeg bruger selv bookmark-funktionen fra addthis.com, der nemt og elegant indeholder en masse knapper til populære bookmark-services lige fra digg.com til reddit.com, facebook.com, myspace.com og google.com. Denne knap kan ses i bunden af hvert indlæg på denne blog. Hvis du har tilmeldt din blog til feedburner.com kan du også bruge deres Chicklet Chooser-funktion.

10. Tilføj RSS feed-mulighed. RSS (Real Simple Syndication) er en teknik til at distribuere nyheder fra websites til din computer. En god blog skal kunne tilføjes en feed-reader, så folk kan følge med i dine interessante indlæg uden nødvendigvis at lægge vejen forbi din blog hver eneste gang. Mange kender for eksempel Googles reader, der også kan tilføjes skrivebordet. For at tilføje RSS feeds til din blog anbefaler jeg at bruge feedburner.com. Når du har oprettet en feedburner-konto får du automatisk tilføjet din blog til en masse blog netværk. Samtidig får du en god statistik over besøgende, og du har også mulighed for nemt at tilføje annoncer til din blog, så du kan tjene lidt penge. Eneste ulempe ved feedburner er, at du lægger dit feed over i en anden udbyders hænder. URL’en til dit feed kommer nemlig for eksempel til at hedde: http://feeds.feedburner.com/webklummen. Det betyder dog ikke så meget, da folk automatisk vil blive ført over til din egen blog, når de trykker på et feedburner-link med dit indlæg.

11. Gør dit feedburner-feed søgemaskinevenligt. Hvis du har valgt at udgive dine feeds via feedburner, er det meget vigtigt, at du indstiller feedburner, så søgemaskinerne er i stand til at følge links fra feedburner og til din egentlige blog på den rigtige måde. Som udgangspunkt bruger feedburner et såkaldt 302-redirect til din blog, men det er ikke særlig smart, for den slags redirect tæller ikke i Google, og dermed går din blog glip af en masse link-popularitet efterhånden som dine indlæg udgives rundt omkring på nettet. For at ændre indstillinger skal du gå til menuen ”stats” på din feedburner-konto og vælge ”optimize for search engine rankings”. Dermed bliver din besøgsstatistik lidt mere upræcis. Til gengæld kan du glæde dig over, at din blog får en masse linkpopularitet, der i længden kan sende den op i søgemaskinernes index.

12. Tilmeld din blog til en masse blog-trackers eller blog-portaler. Blog-portalerne scanner og publicerer automatisk dit nyeste indlæg. Du kan også selv gøre blog-portalen opmærksom på, at du har skrevet et nyt indlæg ved at foretage et ping, der egentlig blot betyder, at du gør portalen opmærksom på, at et nyt indlæg skal optages med det samme. Ved at tilmelde din blog til så mange blog-trackers som muligt, får du distribueret dine indlæg ud til flest mulige læsere. I Danmark kan du for eksempel tilmelde din blog til overskrift.dk og blogbot.dk. Internationalt kan du tilmelde til technorati.com, blogcatalog.com og blogarama.com. Du kan se en god liste over blogdirectories hos searchenginejournal.com. Hvis du har oprettet en feedburner-konto kan du bruge PingShot-servicen til automatisk at distribuere dit blogindlæg ud til en masse blogportaler. Hvis du har en Facebook profil vil jeg også anbefale Blog RSS feed reader-applikationen. Den sender dine nye indlæg ud i dit newfeed, så vennerne på facebook kan følge med i dine indlæg.

13. Gør folk opmærksom på din blog. Når du har skabt din blog, bør du først og fremmest fortælle dine venner og bekendte om det. Hvis din blog beskæftiger sig med et bestemt fagområde, kan du skrive til relevante webmastere og fortælle om din blog. Det er også en god idé at lægge relevante kommenterer på andre relaterede blogs og fora og her henvise til din egen blog. Sørg dog altid for at henvisningen er relevant.

14. Dyrk din blogroll. De fleste blogs har en blogroll, der er en simpel samling af links i bloggens navigationsside. Ofte henvises her til andre relevante blogs eller hjemmesider. Hvis du linker til en relevant blog, er der intet i vejen for at henvende dig til den pågældende blogger og spørge, om han måske også vil linke til din blog. Også her bør du dog sørge for, at henvisningerne er relevante for begge parter.

Skriv kun i din blog, når du har noget på hjerte. Et enkelt godt indlæg er mere værd end mange dårlige indlæg

Når du har afsluttet arbejdet med at søgeoptimere din blog og gøre den synlig, skal du naturligvis nøje overveje, hvordan dine indlæg skal skrives. Her er nogle gode retningslinjer til godt indhold på din blog.

15. Vælg emner, der interesserer dig. Skriv om noget, du ved noget om, og som interesserer dig. Ellers holder du hurtigt op med at opdatere din blog, og så er den ikke meget værd.

16. Start ikke på tom “mave”. Start med at skrive et par indlæg, inden du offentliggør din blog. På den måde møder læserne ikke en halvtom blog.

17. Tænk i overskrifter. Sørg for, at dine indlæg er udstyret med konkrete og letfattelige overskrifter. Det gør din blog appetitlig, når overskrifterne distribueres rundt på nettet.

18. Sørg for, at dit indhold har værdi. Tænk hele tiden på din målgruppe. Får din målgruppe noget konkret ud af dine indlæg eller er dit indlæg bare en gang småsludren? En blog med få gode indlæg er bedre end en blog med mange, men halvdårlige indlæg.

19. Gør din blog lækker. Læserne kan godt lide billeder og masser af luft. Udstyr derfor din blog med flotte billeder og klare afsnit. Især afsnit er nemme at indsætte, og det gør læsbarheden meget bedre.

20. Skriv indlæg med jævne mellemrum. Hvis læserne ser din blog og opdager, at det er måneder siden, at det sidste indlæg blev skrevet, klikker mange væk igen. En god blog kræver nye indlæg med jævne mellemrum og helst flere gange om måneden. Sørg dog for, at du har noget at sige, når du skriver et nyt indlæg.

Tilbage er der kun at sige: Velkommen til din blog og held og lykke!

April 14th, 2008 | Posted in Uncategorized | No Comments

Velkommen til WebKlummen. En blog om søgemaskineoptimering, web 2.0, sociale medier og online markedsføring.